Odense afdeling
ODENSES NORDISKE VENSKABSBYER
Klaksvik på Færøerne er den næststørste by på øerne og den vigtigste by for fiskeindustrien på Færøerne. Indbyggerantallet er ca. 5.000.
Kópavogurer i Island har ca. 30.000 indbyggere. Byen er nærmest en forstad til Reykjavik. Den er kendt for sine kulturelle aktiviteter og adskiller sig fra de fleste andre islandske byer ved ikke at være en fiskerby.
Norrköping i Sverige er landets ottende største by med ca. 130.000 indbyggere. Norrköping ligger ca. 160 km syd for Stockholm og er en by med betydelig industri og mange uddannelsesmuligheder. Den nedlagte papir- og tekstilindustris imponerende bygninger huser i dag et rigt kulturliv omkring elven eller ”Strömmen”, der flyder gennem byen.
Tampere, sv. Tammerfors i Finland er landets tredjestørste by og Nordens største indlandsby med ca. 220.000 indbyggere. Den er vokset op omkring fossen Tammerfors, hvis energi har ligget til grund for byens industrielle udvikling.
Trondheim i Norge er landets tredjestørste by. Byen er mere end 1.000 år gammel og har ca. 170.000 indbyggere.
Upernavik i Grønland blev grundlagt i 1772. Indbyggertallet er ca. 3.000. Over halvdelen af befolkningen bor i de ni omkringliggende bygder.