Nordens Dag

Onsdag, den 23. marts er det Nordens Dag.

I år er dagen ovenikøbet rund, idet den nordiske ”grundlov”, Helsingforsaftalen, blev underskrevet for nøjagtig 60 år siden.

AFLYSNING

Det er med stor beklagelse, at vi ser os nødsaget til at annullere Luciafesten den 1. december i Odense Koncerthus samt efterfølgende aktiviteter.

Årsagen er Coronaudviklingen og usikkerhed omkring udviklingen i de kommende uger. Luciafesten skulle være starten på to fantastiske uger, hvor Lucia og ternerne bringer lyset ind på bl.a. sygehus og plejehjem. Vi har et stort ternekor på næsten 50 piger i alderen 5 til 20 år, hvor ca. 80 % er i alderen 5 til 11 år.

Foreningen NORDEN kan ikke forsvare at afholde nogen form for arrangement, hvis der er risiko for at medvirke til udbredelse af smitte. Derfor har vi taget det kedelige skridt at annullere hele Luciafejringen i 2021. 

Foreningen NORDEN, Odense

KRONING AF ODENSES LUCIA 2021 - 1. DECEMBER I ODENSE KONCERTHUS

Planlægningen af ovenstående er i fuld gang.

Kunne du tænke dig at kandidere? Hvis ja - så send en mail på vores kontaktside (fanen "Kontakt"), hvorefter du vil modtage et ansøgningsskema.

Odense Rådhus flager.

Odense Rådhus flager.

Vi søger i øjeblikket flere medlemmer af ternekoret.

NORDJOBBERE PÅ FYN 2021

Foreningen NORDEN har lavet en lille film om ovenstående, se linket

Nedenstående er et udpluk af hæfte om Nordjobb

30 NORDJOBBERE PÅ DALUM I JUNI 2021

Udover sommerjobbet har de unge mennesker hygget sig i sommerklædte Odense.

Midsommeren blev fejret på Dalum Landbrugsskole med bål, diverse spil, blomsterkranse – ledsaget af diverse forfriskninger.

NORDISK KLASSISK MUSIK & EVENTYR 2021

Finder sted i dagene 19., 20. og 21. august 2021, alle dage kl. 19.00. Eventyrslottets scene i EVENTYRHAVEN.

Der er gratis adgang til arrangementet.

Opmærksomheden henledes på, at der i samme periode er Odense Blomsterfestival.

SKUMRINGSTIME 2021

Årets nordiske skumringstime finder sted i Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1 mandag, den 15. november 2021, kl. 19 til 21.

Der er gratis adgang.

Universitetslektor Mogens Davidsen, SDU, vil fortolke sidste års udvalgte nordiske tekst, som er hentet fra Auður Ava Ólafsdóttirs værk ”Ar”. Romanen vandt Nordisk Råds litteraturpris i 2018.

Præsentationen af denne roman måtte oprindelig aflyses pga. coronasituationen i 2020.

Mogens Davidsen vil desuden sætte ord på dette års nordiske udvalgte tekst, som er hentet fra Sally Salminens roman ”Katrina”.

"En rastløs uro havde lagt sig over Katrina […] Hun drømte om gyldne hvedemarker og duftende frugter - mest af alt æblerne som voksede langt mod syd på de paradisiske Ålandsøer."

Sally Salminens debutroman Katrina fra 1939 fik succes, da den første gang blev udgivet og er siden da blevet en klassiker. I bogen følger vi den unge Katrina fra Österbotten, der bliver lokket ind i et ægteskab med en fattig sømand, som tegner et forskønnet drømmebillede af parrets fremtid sammen. Da Katrina følger med ham til drømmenes Åland, viser virkeligheden sig at være betydeligt mindre romantisk, og hun støder på det ålandske klassesamfund. Historien om hendes liv i skærgården er en fantastisk læseoplevelse, hvor vi følger den stolte Katrina, som stædigt fortsætter med at kæmpe imod trods den modgang der møder hende.

Valget af romanen er en hyldest til Ålandsøerne, som fejrer 100 års jubilæum i 2021.

KRONING AF ODENSES LUCIA

Onsdag, den 1. december 2021, kl. 19.00. Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus.

Den store årlige Luciafest arrangeres i samarbejde med Odense Kommune.

Nærmere oplysninger om arrangementet annonceres i dagspressen og på Foreningens hjemmeside.

Gratis adgang.

GENERALFORSAMLING I FORENINGEN NORDEN, ODENSE

Generalforsamlingen finder sted 15. marts 2022, kl. 19.00 i Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, Odense Havn.

Dagsorden ifølge vedtægterne for lokalafdelingerne.

Vedtægterne kan ses på hjemmesiden under fanen "Om os". Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen

OBS OBS: Ovenstående arrangementer er naturligvis med forbehold for eventuelle nye restriktioner.

Del siden